Anmeldelse: The Minions er tilbage!

Det er nok nærmest umuligt ikke at have opdaget det, men Minions er tilbage. Hvert eneste busskur har siden valget været plastret ind i reklamer med Bob, Stuart og Kevin i diverse mere eller mindre akavede situationer.

Og tilbage det er de, lad mig sige det med det samme, jeg synes den nye Minions film holder vand.
Jeg så filmen i eftermiddags (i engelsktalende udgave) og sad flere gange og grinede højlydt i biografen.

evolminionsFilmen er historien om hvor The Minions kom fra, og hvad de lavede inden de mødte Gru. Filmen starter med evolutionen af Minions fra de starter som encellede organismer der kravler ud af havet, til de ender med at være håndlangere for diverse magtgale personligheder gennem tiden. Minions ønsker ikke at få magt, de ønsker kun at hjælpe onde genier til at få magt. Efter den ene fiasko efter den anden, hvor de ender med at tage livet af de fleste af deres herrer ender de dog med at slå sig ned i en hule, hvor de lever i mange år og går mere og mere i forfald, til en af dem en dag beslutter sig for at drage ud i verden for at finde en ny herre. Sådan starter historien om Stuart, Kevin og Bob. Efter en længere rejse ender de i tressernes New York, hvor de får færten af at der hvert år i Orlando afholdes Villain-Con, som nok bedst kan beskrives som ComicCon for badguys). Her drager de selvfølgelig til, og her finder de deres nye herskerinde Scarlet Overkill (hvis stemme bliver indtalt af Sandra Bullock), hendes næste skumle plan er at overtage herredømmet i England.
Gennem en længere stribe af forviklinger ender Kevin dog med at blive hersker af England i stedet for Scarlet, hvilet de ellers havde prøvet på. Og så går den vilde jagt, for nu vil Scarlet Overkill selvfølgelig have hævn på de uskyldige Minions.

scarlet-overkillFilmen er fjollet, selvfølgelig er den det, men det må den også gerne, for det er en familiefilm, men både store og små kan grine med. Hvis man elskede Despicable Me, vil man også kunen lide Minions. Jeg havde en vis frygt for om de små gule mænd ville kunne bære en film alene, men gennem et godt manuskript og fantastisk animation og stemmeskuespil klarede de den helt fint.  Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om hvis man skal finde en stor svaghed ved filmen, så er det den totale mangel på relaterbare menneskelige figurer. Hverken de tre minions eller Scarlet Overkill eller hendes genikæreste Herb Overkill (med stemme af Jon Hamm) er figurer man på nogen måde kan relatere til. Men det er en mindre klage, for jeg tvivler på at der nogenside har været en drøm om at jeg skulle komme ud af biografen klogere på mig selv, eller min omverden.
Til gengæld er nærmest hvert eneste skud i filmen fyldt med gags og sjove indslag, der er enkelte jokes gemt i filmen kun til de voksne, hvad filmen mangler i dybde har den i stedet tonsvis af i humor. Der er englimrende karikatur af en ung Dronning Elisabeth, strippende beefeaters, vanvittige våben og som altid selvfølgelig masser af Minions der kommer til skade. Humoren er meget slapstick, alt i alt kan man vel nærmest konkludere at alt er som det plejer.

Stemmeskuespillet i filmen leveres af en perlerække af kendte skuespillere, listen inkluderer udover Bullock og Hamm, bl.a. Michael Keaton, Steve Coogan Geoffrey Rush, og Jennifer Saunders, og de er castet godt, og de spiller smukt. Specielt er det imponerende at Minions formår at gøre sig forståelige på trods af at deres sprog mildest talt er volapyk, der ernærmest ikke et genkendeligt ord i de lyde de laver, men alligevel er man aldrig i tvivl om hvad budskabet er de forsøger at formidle.
Men, og her kommer en lille generel klage fra mig, jeg forstår ikke hvorfor det er nødvendigt at bruge millioner på at hyre kendte skuespillere til at lave stemmer til animation, der er voldsomt mange professionelle voiceactors der kunne gøre det mindste lige så godt, og jeg tror aldrig jeg har mødt nogen der valgte at se en animationsfilm fordi Michael Keaton lægger stemme til, det er ikke fordi jeg har noget i mod kendte skuespillere, men ofte tjener det bare ikke noget formål at man caster dem i animation.

Animationen er som den skal være, det er jo ikke sådan at man pludselig med film nummer tre pludselig kan skifte tegnestil, men karakterdesignet er lige så quirky som i de to første film. Der har for nylig været lidt kontrovers om at alle kvindelige Pixar figurer har samme ansigt, det kan man så absolut ikke skyde folkene hos Illumination entertainment i skoene, karaktererne er vildt forskellige, og deres evne til at udtrykke personlighed gennem  udseende er imponerende. Så her er ikke noget at sætte en finger på.

Alt i alt er jeg, som det nok fremgår, mægtigt glad for minions filmen. Der får 4 smukke stjerner ud af 6. Hvad der trækker den ned er at når man er færdig med at grine så er der bare ikke mere, karaktererne er ret todimensionelle og den indtager aldrig en plads i ens sind som f.eks. Up eller Wall-E.

Siden benytter cookies b.la. til reklamer, indsamling af besøgsstatistik og at sikre sidens funktionalitet. Hvis du klikker videre, accepterer du brug af cookies.

AndersDMadsen.dk benytter cookies, disse benyttes b.la. til reklamer, indsamling af besøgsstatistik, sikre sidens funktionalitet og forbedring af brugeroplevelseen. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk