London dag 1: En dag i selskab med Freddie Mercury og Poul Nyrup

En bustur, en metrotur, en flytur, en togtur, en undergrundstur og 10981 skridt, så var jeg fremme ved mit hotel.
Hotellet er fint, og det lader til at være i gåafstand til meget af hvad jeg vil se (jeg har indsat et par af de der obligatoriske billeder af hotelværelset i galleriet nedenfor, det er ganske lille men opfylder alle mine behov).


Mens jeg sad i flyveren på vej herover kom jeg i tanke om at det egentlig kunne være på sin plads at jeg kiggede forbi Freddie Mercurys hus, ikke sådan fordi der faktisk er noget at se, men bare fordi manden har fyldt meget i mit liv, og derfor kunne det være en hyggelig tur ned af memory lane. Efter et kort kig på google kunne jeg konstatere at huset ikke ligger ret langt fra hotellet, og det samme gør sørme Abbey Road, så turen skulle da starte med et kig til en gammel ven og en tur over verdens mest fotograferede fodgængerfelt.

Jeg havde så ikke lige taget højde for hvad klokken var, og at det jo også er vinter i London, så da jeg kom ud af hotellets dør måtte jeg ret hurtigt indse at jeg ikke kunne nå begge dele, så i dag blev det kun til en tur forbi Mr. Mercurys gamle residens, om jeg så når forbi Beatles’ game hangout må tiden jo vise.
Turen til Freddies hus gik gennem Hyde Park, og derefter ned af en voldsomt traffikeret Kensington Road. Jeg tror jeg har regnet ud hvordan man spotter en turist her i området. Det er dem der står og venter på rødt lys, for derefter at kigge sig febrilsk omkring hele vejen over gaden fordi bilerne kommer fra den modsatte retning af normalt, det var ihvertfald sådan jeg så ud hele turen 😀

Ved ankomsten til Logan Place 1 var der blevet ret mørkt, og det tog mig et lille stykke tid at genkende huset. På de billeder jeg har set af det har facaden altid været overmalet med kærlighedserklæringer til Freddie Mercury, men de har åbenbart fået facaden renset helt ned, hvilket man jo for så vidt godt kan forstå. I Stedet er der omkring indgangsdøren blevet opsat nogle plexiglas plader hvor man kan skubbe breve og tegninger ind bag. Der er et lille uddrag af disse i galleriet nedenfor, jeg skal undskylde kvaliteten, det var temmelig mørkt, og blitz og plexiglas bliver vist bare aldrig bedste venner. Huset var ellers som forventet ikke noget ud over det sædvanlige, men for en gammel Queen fan som mig var det alligevel en dejlig oplevelse at stå der, jeg kan ikke frasige mig at jeg blev lidt rørstrømsk. De fleste andre rockstjerner der er døde i en alt for tidlig alder har steder hvor folk kommer for at mindes dem, som regel deres grave eller momumenter, men da ingen med sikkerhed ved hvor Freddie Mercury faktisk ligger begravet (udover hans “kone”), har huset hvor han boede store dele af sit liv altid været stedet hvor fans går hen for at hylde ham. Det har i mange år været en gene for beboerne at folk skrev små beskeder til Freddie på væggen, hvilket man jo godt kan forstå at de var pænt trætte af, men på den anden side er det også ret forståeligt at folk gerne vil have et sted at mindes. Så det virker som en fornuftig løsning der her er lavet.

Efter mit besøg hos Freddie var det blevet så mørkt at jeg ikke rigtig kunne nå at se mere i dag, så jeg spankulerede hjem mod hotellet igen. På vej hjem fik jeg prøvet den lokale gastronomi (en tur på McDonalds) og fik kigget på en masse butikker, og som den moderne version af stifinder jeg jo er lykkeds det mig selvfølgelig at fare vild 🙂 Men efter et par omveje og lidt sightseeing i et rigmandskvarter lykkedes det mig at finde tilbage til hotellet. Og her sidder jeg så nu, med herligt ømme fødder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad dagen i morgen skal byde på, enten en hel dag i videnskabens tegn eller traditionel sightseeing, under alle omstændingheder er jeg ret overbevist om at jeg nok vil have en del flere billeder at belemre jer med i morgen.

PS: Jeg så Poul Nyrup i lufthavnen!!! Stik lige den :p
PPS; For dem der af uforklarlige årsager skulle være interesserede står skridttælleren nu på 22092.