London dag 3: The Doctor Who Experience

I dag nåede jeg så til det som oprindeligt udløste min lyst til at tage en tur til London og omegn, The Doctor Who Experience.
Hvis du ikke kender til Doctor Who vil jeg foreslå en google søgning, da det er  lidt for meget at kaste sig ud i at forklare her, og hvis du ikke gør kan dette indlæg måske også godt være bare en smule uinteressant at læse, bare så du er advaret.

Nå men i dag er min fødselsdag (tillykke til mig), og jeg havde egentlig været lidt nervøs over hvordan jeg ville håndtere at fejre mig selv helt alene, tror aldrig før jeg har haft en fødselsdag hvor jeg ikke så et eneste menneske jeg kender, men det fungerede nu meget fint.
Turen the The Doctor Who Experience var min fødselsdagsgave til mig selv, jeg har haft lyst til at opleve det i flere år, så nu var det på tide.
DWE ligger ikke just i hjertet af London, faktisk foregår det helt i Cardiff, så det er en lille togrejse på ca. 3 timer hver vej, så man skal nok være en smule dedikeret for at gide tage dertil. For mig var det hele turen værd.
Ved ankomsten til Cardiff Bay fik jeg lov at opleve det der berømte engelske vejr, det stod ned i stænger og stormede en hel pelikan, jeg havde på vejen i toget fra Cardiff Central spottet en pige med en Doctor Who taske, så jeg valgte at være så flabet at høre om hun også skulle til DWE, det skulle hun, hun var kommet fra Frankrig for at opleve det, så hun var lige så fortabt som mig med at finde vej i Cardiff, men i fællesskab lykkeds det os at nå frem til DWE i pænt gennemblødt tilstand.

Selve showet tager ca en halv time, jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer om hvad der sker, men det er en “interaktiv” oplevelse hvor man bla. får lov at styre en TARDIS og støder på et par Daleks mm. fotografering under denne del af turen er ikke tilladt (man skulle jo nødig ødelægge det for andre der gerne vil opleve det), det fik jeg dog lov til at kompensere for efter showet. Efter turen i TARDISen (der er den 11. doktors første version) kommer man ud i en ret stor udstilling af rekvisitter og kostumer mm. fra seriens 50 år. Her nåede jeg at tage omkring 550 billeder, jeg har prøvet at sortere lidt i dem, men der har nok sneget sig et par unødvendige billeder ind i galleriet nedenfor.
Efter udstillingen kommer man så til den obligatoriske merchandise shop, taget i betragtning af hvor kæmpe en serie Doctor Who er i hele verden har jeg altid undret mig over manglen på ordentlig merchandise, og butikken var da også fuld af halvdårligt producerede plasticting, og et par enkelte kvalitetsvarer, jeg holdt mig i skindet og købte kun en lillebitte Amy Pond figur jeg fandt underholdende, og en sonic screwdriver mere til min samling. Udover det var der er Clara maleri jeg vildt godt kunne lide, men det var alt for stort til min baggage, ØV!

Da jeg forlod DWE igen var vejret klaret en smule op, det blæste stadig voldsomt, men regnen var holdt op, så jeg nåede lige forbi og tage et par billeder af en lokation der har været brugt i serien et par gange, og hoppede derefter på et tog tilbage til London.

Det har været en dejlig fødselsdag, jeg har selvfølgelig savnet familie og venner, men heldigvis har jeg da hørt fra de fleste på facebook, så 1000 tak for hilsnerne allesammen.

Der har ikke været gået så meget i dag, så skridttælleren nåede kun på 14127.

Og så er det tid til en overflod af billeder, jeg skal nok prøve at få sorteret noget mere i dem på et tidspunkt.

You may also like...

Siden benytter cookies b.la. til reklamer, indsamling af besøgsstatistik og at sikre sidens funktionalitet. Hvis du klikker videre, accepterer du brug af cookies.

AndersDMadsen.dk benytter cookies, disse benyttes b.la. til reklamer, indsamling af besøgsstatistik, sikre sidens funktionalitet og forbedring af brugeroplevelseen. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk