På cykeltur gennem Danmark


Jeg forventede ikke ligefrem, at årets store ferie skulle være i mit hjemland, men der var denher virus, så planerne ændrede sig, og jeg er lidt glad for, at de gjorde, da det fik mig til at gøre noget anderledes. Det startede som en vildfaren idé i mit hoved, men jeg besluttede, at det skulle kunne lade sig gøre for mig at cykle fra mit hjem i København til det nordjylland hvor det meste af min familie bor, og efter at have planlagt et par forskellige ruter fandt jeg en der burde kunne lade sig gøre at cykle på et tre dage. Jeg er sikker på, at de fleste cykelentusiaster kunne have gjort det på to dage, men for en fyr med min fysiske form ville det være for hårdt, men jeg er på edtte nye trip, hvor jeg prøver at udfordre mig selv til at prøve nye ting. Så jeg endte med en rute, der gik som følger:

Dag 1) København til Aarhus, denne rute omfattede to færger og omkring 93 kilometer cykling. Dette endte med at blive tættere på 100 km, da jeg cyklede en del rundt i Aarhus efter ankomsten.

Dag 2) Aarhus til Hadsund. Denne del af turen var på omkring 70 kilometer.

Dag 3) Hadsund til Vester Hassing. Dette stykke var “kun” 60 kilometer.

OG JEG GJORDE DET! Sjældent har jeg været stoltere af mig selv, det var hårdt og jeg var udmattet, men jeg beviste over for mig selv, at jeg kunne gøre det.

Efter et par dage hos min far og hans kone steg jeg på min cykel igen for at besøge min mor og hendes mand, med et stop hos min bror på vejen.

Og så på 7. dagen tog vi til Fårup Sommerland for at fejre min 40 års fødselsdag. Min fødselsdag var faktisk tilbage i februar, men jeg besluttede mig for ikke at holde noget i vinters og inviterede i stedet hele min familie til at komme til Fårup til en sjov dag nu, vi endte med at blive 36 personer, og det ser ud til at alle havde en fantastisk dag. Jeg vil klart anbefale dette som en alternativ måde at fejre en fødselsdag på.

Efter Fårup tog jeg videre til Skagen og tilbragte resten af min ferie der.

Nedenfor er videoer af nogle af forlystelserne i Faarup Sommerland optaget med et insta360 kamera.