Please note that this article was originally posted on one of my older now defunct websites, you can read more about how it ended up here, and why some of the links and pictures in it might not work, in the section The popcore archives.

AC/DCs mission i denne verden er ikke noget stort, her er ingen store tanker om at ændre verden eller sende politiske budskaber, de spiller rock fra underlivet om kvinder, store maskiner og ikke så fandens meget andet.

Sjældent, hvis nogensinde her jeg oplevet så fed en koncert. AC/DC leverede tonsertung Rock n’ roll, showet startede ud med en videosekvens med en flok unge storbarmede damer på et afsporet tog der mere eller mindre voldtager en tegneserieudgave af den gode Angus Young hvorefter toget brager ud gennem skærmen på scenen i en sky af røg, og bandet sparker koncerten igang med Rock n Roll train fra deres nyeste album Black Ice.
Herefter gik det slag i slag med et mix af gamle kendinge og enkelte nye numre.
Brian Johnson var i topform omend vokalen engang imellem fejlede, om det skyldes parkens lyd eller alderdom vil jeg lade andre om at bedømme, det skæmmede på ingen måde mit helhedsindtryk af aftenen. Men den absolutte stjerne i AC/DC fik vi endnu engang påvist er Angus Young, han stjal gang på gang rampelyset med sine soloer, sit karekteristiske etbenshop og selvfølgelig sit stripshow under The Jack. Den lille mand i skoleuniformen leverer stadig varen 100% og giver den gas som en teenager på speed selvom han har ramt en alder af 54, ganske imponerende.

Vi havde fået ganske gode pladser på inderplænen, så selv på trods af min lidne højde havde jeg ret god udsigt til hele showet der ganske få rækker fra scenen, og ganske imponerende af en rockkoncert af den kaliber blev det aldrig ubehageligt at stå der, selvom stemningen var høj og publikums gear var højrere blev det aldrig ubehageligt at befinde sig så tæt på scenen så stort tak til mine medkoncertgængere for fantastisk stemning og ingen masen og skubben.
Mod slutningen af showet leverede The Angus Young et soloridt der nok blev trukket en smule i langdrag, men det er en del af AC/DC stilen, så man må jo enten bare elske eller ignorere det, de følger deres formel og den holder jo 100 så hvorfor lave om på det selvom tiden måske er løbet lidt fra langtrukne guitarsoloer, AC/DC er på mange måder en selvrefererende hyldest til guitarrockens storhedstid, og at dømme på publikum er vi mange der savner den. Og når Angus Young leverer en guitarsolo gøres det med drengerøvet charme ingen andre kan kopiere.
Aftenen sluttede af som en AC/DC koncert skal med eksplosioner ild og Highway to hell og For those About To Rock We Salute you.
Alt i alt en tour de force i sex drungs and rock n’ roll fra 5 herrer der jo burde have sat tempoet ned for længst men nægter at gøre det og heller ikke har nogen grund til at gøre det.. Pikrock som det er når det er bedst.

Og så til sidst lige en stribe anmeldelser fra et samlet opstemt anmelderkorps:
Gaffa

Politiken

BT

Ekstra Bladet

Berlingste tidende

Jyllands posten

Og til allersidst skal der også lige være plads til en setliste:

Rock N Roll Train
Hell Ain’t a Bad Place to Be
Back in Black
Big Jack
Dirty Deeds Done Dirt Cheap
Shot Down in Flames
Thunderstruck
Black Ice
The Jack

Hells Bells
Shoot to Thrill
War Machine
Dog Eat Dog
Anything Goes
You Shook Me All Night Long
T.N.T.
Whole Lotta Rosie
Let There Be Rock
Highway to Hell
For Those About to Rock

Leave a Reply