Please note that this article was originally posted on one of my older now defunct websites, you can read more about how it ended up here and why some of the links in it might not work in the section The popcore archives.

Normalt følger jeg ikke voldsomt godt med i diverse julekalendre, men i år tror jeg sørme jeg vil gøre en undtagelse.

Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig før har hørt om Living SmartTV, men i anden sammenhæng sad jeg og søgte efter noget information om det danske computermuseum der er under opbygning, og i den forbindelse faldt jeg så over Living SmartTV’s julekalender “Jul på Computermuseet”.

Konceptet ser ud til at være at de hver dag op til jul vil præsentere en maskine fra computerens efterhånden lange og facinerende historie, de startede igår med at gennemgå historien om Altair 8800 og idag kom de så til min absolutte yndling Commodore 64 (på billedet ovenfor kan du se mit eget højt skattede eksemplar af denne legendariske maskine).

Videoerne virker både velproducerede og godt researchede, så jeg ser frem til de næste 22 dage i selskab med historiske maskiner fra da jeg var ung (og sikkert også nogle fra da far var ung).

Jeg har indsat klippet for 2. december her nedenfor, hvis du vil se resten af julekalenderen så kig med på http://www.livingsmarttv.dk/udsendelser/jul-p%C3%A5-computer-museet

Leave a Reply

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments