Historien om Anders And bladet

Popcore arkiverne: Jeg har gennem tiderne haft flere andre sider på internettet, noget af indholdet fra disse sider har jeg af den ene eller anden grund fundet bevaringsværdigt, og det kan derfor nu findes i denne samling jeg kalder “Popcore arkiverne” (en af mine tidligere sider hed popcore.dk). Da denne artikel oprindeligt er skrevet på en anden side kan jeg ikke garantere at alle billeder og links fortsat fungerer, men jeg håber du nyder artiklen alligevel.

Ja nu skal vi i gang med histoie undervisningen *GAAAB*. Ej det er faktisk slet ikke så kedeligt som overskriften antyder. Vi starter kort efter Anden Verdenskrig… Nærmere bestemt i året 1945, her finder vi Gutenberghus’ direktør Dan Folke på forretningsrejse i USA. Han er derovre for at genoprette Gutenberghus’ forbindelse til “Readers Digest” (det bedste) som forlaget havde udgivet på det danske market før krigen.
På denne rejse opbyggede Direktør Folke et venskab med Roy Disney. Gennem dette venskab lykkedes det Folke at få en aftale om at udgive “Walt Disneys comics and stories” i danmark.
Aftalen blev officielt underskrevet den 19. april 1948, i aftalen var retten til at udgive bladet i hele skandinavien, og allerede i 1948 startede udgivelsen af Anders And bladet både i Sverige og Norge.
I Marts 1949 kom turen så endelig til det danske marked (udgivelsen var blevet forsinket pga. papirrestriktionerne i efterkrigstiden).
Dette nye lille blad blev modtaget godt i Danmark, og allerede fra nummer et blev hele oplaget udsolgt på trods af den høje pris (75 øre). Og snart skulle det lille aparte blad blive en del af den danske folkesjæl.
Under Anden verdenskrig var Anders And blevet en af “os”, pga. hans oscarbelønnede optræden i filmen “Der fuehrer’s face” (Anders And som nazist). Denne film blev i al hemmelighed vist rundt omkring i landet af modstandsfolk, og dermed blev han et symbol på modstandskampen. Dette faktum, plus at Anders Ands personlighed ligger os danskere nærmere end den lille irriterende perfekte mus, er grunden til at det blev Anders og ikke Mickey (eller Mikkel Mus som han hed i Danmark indtil 1948) der kom til at navngive bladet, selvom det andet ville have været mest logisk da Mickey var (og er) Disney studiernes største stjerne.
Anders And og Co. udkom fra 1 marts 1949 som månedsblad, hver gang med en historie først i bladet der var ekstra god, og der skulle hurtigt blive tale om “Den gode tegner”, det var selvfølgelig Carl Barks der tegnede disse historier, læs om ham andetsteds, desuden vender vi kort tilbage til ham lidt senere (om ca 50 år).
Carl Barks var en af hovedårsagerne til at bladet blev så stor en succes, men også andre mennesker havde en stor del af æren for bladets succes.

Udover Dan Folke og Carl Barks var der naturligvis også mange andre mennesker der arbejdede bag kulisserne på Anders And, bl.a. bladets første redaktør Harald Toksvig og oversætteren Sonja Rindom. Sonja Rindom var af den opfattelse at “Det skulle ikke være pædagogisk, bare godt” og denne holdning er grunden til at Anders And bladet i Sonja Rindoms 32 år som oversætter var fyldt med et sprogligt vid, istedet for letforståelige oversættelser og floskler. Sonja Rindom er opfinder af udtryk som Langbortistan og Store stygge ulvs nok så berømte “ØV, ØV og tre gange ØV”. I øvrigt modtog Sonja Rindom Ping Prisen* i1988.
Nu bevæger vi os lidt hurtigere frem i tiden, forbi 1956 hvor Anders And & Co. bliver ugeblad og op til slutningen af 60’erne hvor succesen begynder at falde, en grund hertil er at kvaliteten på historierne tydeligt falder, og historierne bliver til masseproducerede ligegyldige fortællinger, men også fremskridtet har en stor betydning for Anders Ands fald. Før i tiden var det, den eneste mulighed, men pludselig dukkede der en hel række af blade henvendt til børn og unge op. Dette plus den faldende kvalitet, fik (forståeligt) mange af de ellers så trofaste læsere til at svigte Anders And & Co.
I starten af 70’erne dukkede en bevægelse af andefans op i Skandinavien og Tyskland, de kaldte sig selv for Donaldister, disse mennesker var ikke børn der kunne lide Anders And, det var en gruppe af intelektuelle der dyrkede Anders And og hans venner på en helt ny måde, de betragtede det som en videnskab at læse Anders And (idag må jeg jo nok også selv melde mig kampklar under donaldisternes fane).
Op gennem 80’erne går det så fortsat støt og roligt ned af bakke for Anders And & Co. og nu når vi så til 90’erne hvor det igen begynder at gå op af bakke. Carl Barks kommer til København i anledning af Anders Ands 60 års fødselsdag, og dette vækker ny opmærksomhed omkring Anders And. Dette og at forlaget Egmont (tidligere gutenberghus) starter en intensiv reklamekampagne under sloganet “Anders And & Co. – vores historier er bedre end dine” samt at kvaliteten på Anders And bladet er steget kraftigt igen (med hjælp fra tegnere som Don Rosa, Vicar og Marco Rota (sidstnævnte bryder jeg mig dog personligt ikke om)) resulterer i at oplaget begynder at stige igen. Og så er vi jo egentlig nået til vejs ende Velkommen til det nye årtusinde, hvor Anders And sikkert vil fortsætte sit sejerstog verden over.

*Ping prisen: Dansk tegneserie pris der uddeles hvert år til en person der har biddraget til den danske tegneseriekunst. Prisen består af en bronzestatuette af Storm P’s figur “ping” samt 25.000 kroner.

Kilder:

Lademanns leksikon
AA. & Co. den komplette årgang 1949
Morgenavisen Jyllandsposten 28/2 1999
Tegneseriemuseets hjemmeside