Cet er et stykke tid siden jeg sidst har postet noget her på siden, men i dag vil jeg lige dele lidt ud af min kærlighed til foto. Det var lidt regnfuldt, da jeg skulle hjem fra arbejde i dag. Og som titlen siger “Regnfulde dage er til lange eksponeringer”, så greb jeg mit trofaste EM-5, som jeg næsten altid har i min rygsæk, og drog ud i Københavns gader for at fange nogle af de magiske refleksioner i de våde gader og fortove. . Desværre lagde jeg ikke mærke til, hvor snavset mit objektiv var blevet, så jeg undskylder for pletterne på billederne, men jeg er stadig ret glad for slutresultatet.
Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg elsker Olympus (OM System) så meget. Udover at deres kameraer bare er sjovere at bruge på grund af størrelse og betjening, er en af hovedårsagerne deres utrolige billedstabilisering. Nogle af disse billeder blev taget med 8 sekunders eksponering håndholdt, jeg har aldrig set andre kameraer klare den opgave så godt som Olympus.